Jeg har altid været optaget af systemer.
Af hvordan helheder hænger sammen.
Af det, der sker mellem delene.
Af hvordan beslutninger ét sted påvirker noget andet et andet sted.
Den optagethed har formet min måde at arbejde på.
Jeg begyndte som biolog.
Fascinationen af naturens økosystemer og sammenhænge var mit udgangspunkt.
Senere blev systemerne organisatoriske.
I mine første år arbejdede jeg som specialist.
Jeg blev en dygtig fagperson.
Men jeg opdagede gradvist, at det ikke var detaljen, der drev mig mest.
Det var helheden.
Processerne.
Retningen.
Jeg fungerede bedre som generalist i et specialistmiljø.
Bevægelsen fra fagligt ansvar til ledelsesansvar føltes derfor ikke som et brud.
Det var en udvidelse.
På et tidspunkt blev jeg tilbudt et ledelsesansvar, der var større end noget, jeg tidligere havde haft.
Jeg vidste ikke, om jeg kunne løfte det.
Men jeg vidste, at jeg kun kunne gøre det på min egen måde.
Intuitivt.
Med udgangspunkt i det, jeg troede på om ledelse og fællesskab.
Hvis det ikke virkede, måtte det have konsekvenser.
Den beslutning har fulgt mig siden.
Ikke som risikovillighed, men som en forpligtelse til at være tro mod det, jeg selv mener er rigtigt.
Ledelse har for mig aldrig handlet om distance.
Det har handlet om at stå i det samme fællesskab – med et andet ansvar.
